Individuel træning er oppe i tiden.
Så hvad enten dit mål er at forbedre din kondition, få større muskler, genoptræning eller velvære, så er mulighederne der i Motionshuset.
I Motionshuset får du mulighed for at bevæge dig på præcis den måde du har lyst til eller har brug for.
Indoor Cycling
Træningen foregår i hold og humøret er et vigtigt led i træningen. Selvom det er en stationær cykel, kan det sagtens gå op ad bakke! Indoor Cycling foregår til musik med tempo og god rytme.
Indoor Cycling er en god løsning, hvis du vil tabe dig eller forbedre din kondition.
En træningsform, der ofte bliver brugt i Indoor Cycling, er intervaltræning, hvor der skiftes mellem perioder med fuld tryk på pedalerne og perioder, hvor tempoet er lidt mere dæmpet.
Fitness
Her er der virkelig mulighed for at træne efter individuelle behov.
Instruktørerne lytter til dine ønsker og laver et program, der understøtter dine mål for træningen.
Det kunne f.eks. være styrketræning af led og muskler, genoptræning, træning til forebyggelse, eks. nakke, skulder og ryg problemer eller bare behov for fysisk velvære.
De individuelle træningsprogrammer kan ændres i takt med at dine behov ændrer sig.
God fornøjelse med træningen!